K38.dk Ejerforeningen Vask Renovation Dørtelefon Varmeforbrug Akut skade Ejendomservice

Ejerforeningen Korsgade 38, Aalborg

Ejerforeningen

Ejerforeningen Korsgade 38, Aalborg eller blot E/F Korsgade 38 er en lille ejerforening placeret på Vesterbro i det centrale Aalborg. Foreningen består af seks beboelsesenheder i en tre etagers ejendom fra 1897.

Ejerforeningens CVR nummer er 35281223 og kan kontaktes per e-mail

Ejendommen

Ejendommens BFE-nr. er 5539195.

Ejendommen er beliggende på Korsgade som er et gammelt gadenavn. I middelalderen markeredes bygrænserne med opsatte stenkors. På det sted hvor Aalborgs jorder stødte op til Hasseris Sogn, ved Badehusvej/Svendsgade, stod i gamle dage et stenkors, som formodes at have givet gaden navn. Kilde: HistoriskAtlas.dk

Vedtægter

Ejerforeningen er underlagt Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger - BEK nr 1738 af 29/11/2020 Normalvedtægten har hjemmel i Ejerlejlighedslovens § 5, lov nr. 908 af 18. juni 2020, og gælder deklaratorisk, hvis en ejerforening ingen særvedtægt har. Desuden gælder normalvedtægten som en tilbagefaldsregel hvor foreningens vedtægter ikke bestemmer andet eller er ikke er udtømmende reguleret i en særvedtægt.

Privatlivspolitik

Dato for seneste ændring i privatlivspolitikken: 14/1/2023

Ejerforeningen Korsgade 38, Aalborg’s dataansvar

Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling. Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

Ejerforeningen Korsgade 38, Aalborg er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger:

  • Kontaktperson: Formanden
  • Adresse: Korsgade 38, 9000, Aalborg.
  • CVR nr.: 35281223
  • E-Mail:
  • Website: https://www.k38.dk
Behandling af personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

  • Medlemsoplysninger, almindelige personoplysninger: navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, bankkontonummer.
  • Oplysninger om lejere og fremlejetagere, almindelige personoplysninger: Kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, bankkontonummer.
Her indsamler vi oplysninger fra

Normalt får vi oplysningerne fra dig. I nogle tilfælde indhentes/modtages oplysningerne fra andre kilder: Sælger af lejlighed, mægler, udlejer, offentlige myndigheder.

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.

Lovlige grunde til behandling er særligt:

  • Foreningens berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
  • At det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt/ aftale med dig
  • Behandling efter lovkrav
  • Behandling med samtykke

Formålene:

  • Formål med behandling af medlemsoplysninger:
    • Foreningens drift og medlemshåndtering, herunder opkrævning af ejer- og boligafgift samt daglig drift og håndtering af foreningen
    • Som led i foreningens aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning af projekter
    • Opfyldelse af lovkrav
  • Formål med behandling af oplysninger på lejere og fremlejetagere:
    • Håndtering af leje- eller fremlejeforhold, herunder daglig drift og håndtering af foreningen
    • Opfyldelse af lovkrav
    • Administration af din relation til os
Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser

I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen, vil denne behandling udelukkende være motiveret af berettigede (legitime) interesser som:

  • Håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne m.v., herunder i forhold til generalforsamlinger
  • Opfyldelse af medlemspligter, herunder opkrævning og betaling af ejer- og boligafgift m.v.
  • Afholdelse af sociale arrangementer samt andre aktiviteter
  • Brug af situationsbilleder taget i foreningen, der viser en konkret aktivitet eller situation i foreningen
  • Videregivelse af personoplysninger til administrator og revisor samt håndværkere m.v.
  • Af praktiske og administrative hensyn samt med henblik på forældelsesreglerne opbevarer vi dine oplysninger også i en periode efter din udtræden af foreningen
Samtykke

Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til et eller flere af de formål, der er beskrevet ovenfor. Såfremt vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykket, og du kan til enhver tid trække samtykket tilbage ved at give os besked herom.

Videregivelse af dine personoplysninger

I forbindelse med drift og administration af foreningen sker der videregivelse af oplysninger til samarbejdspartnere og leverandører, herunder ejendomsadministrator, revisor, mæglere og håndværkere. Vi videregiver ikke personoplysninger til firmaer til markedsføringsbrug uden dit samtykke.

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi har forskellige behandlingsformål og opbevaringsperioder afhængigt af, om vi behandler dine personoplysninger som medlem af foreningen, eller som lejer- eller fremlejetager:

  • Medlemmer: vi opbevarer dine personoplysninger i en periode fra medlemskabets ophør og i overensstemmelse med følgende kriterier: Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine oplysninger i op til 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor du er udtrådt af foreningen.
  • Lejer- eller fremlejetager: Vi opbevarer dine personoplysninger i en periode fra ophøret af dit leje- eller fremlejeforhold og i overensstemmelse med følgende kriterier: Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine oplysninger i op til 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor dit virke er ophørt.
Dine rettigheder

Du har en række særlige rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig:

  • Retten til at blive oplyst om behandlingen af data
  • Retten til indsigt i egne personoplysninger
  • Retten til berigtigelse
  • Retten til sletning
  • Retten til begrænsning af behandling
  • Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt anvendt format)
  • Retten til indsigelse

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst. Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet.

Revidering af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside.

Husorden

Ejerforeningen forventer at vedtage en husorden i løbet af 2023. Nedestående udkast vil blive indstillet til vedtagelse.

Husorden for ”Ejerforeningen Korsgade 38, Aalborg” vedtaget [dd.mm.åååå] i henhold til Ejerlejlighedsloven § 6.

Om husordenen
  1. Forpligtelser
    • Husordenen skal overholdes af ejere og lejere i det følgende kaldet ’beboeren’. Denne har samtidig ansvaret for, at dennes husstand, lejer og de personer, der er på besøg, overholder husordenen.
    • For lejere er denne husorden gældende som vilkår til den mellem lejer og udlejer indgåede lejekontrakt, og lejer er derfor forpligtet til at overholde de i nærværende husorden angivne bestemmelser, jf. lejelovens § 152, stk. 2. Lejeren er også forpligtet til at sørge for at husordensreglerne, men også mundtlige eller skriftlige påbud fra udlejer, ligeledes overholdes af lejers husstand, samt af de personer og gæster der besøger lejer eller opholder sig i boligen eller på ejendommes fællesarealer. Hvis der er uoverensstemmelser mellem det i lejekontrakten anførte og bestemmelserne i husordenen, vil det være vilkårene i den enkelte lejekontrakt der har forrang. Overtrædes bestemmelserne i nærværende husorden kan det medføre opsigelse af lejekontrakten, jf. lejelovens § 171 eller ophævelse af lejemålet, jf. lejelovens § 182.
    • Hovedprincipperne i foreningens husorden er, at den beboer, der er omfattet af husordenen, udviser sund fornuft, hensyn over for andre og foreningens ejendom. Det betyder bl.a., at nedenstående skal overholdes.
  2. Klager
    • Den beboer, der vil klage over en anden beboer, bør først tale med vedkommende om, hvad der opleves, og hvordan det generer.
    • Det er bestyrelsen, der behandler klager over beboere, der ikke overholder husordenen.
    • Bestyrelsen vil ved behandling af klager rette henvendelse til den, der ejer boligen da disse samtidig har ansvaret for deres husstand, lejere og de personer, der er på besøg.
Husordensregler
  1. Affald
    • Al dagrenovation skal pakkes ned i lukkede affaldsposer, inden det smides ud i enten affaldsskakt eller affaldscontainer. Låget til affaldscontainer skal altid holdes lukket.
    • Øvrigt affald skal sorteres og placeres i de affaldscontainere/-rum, som er beregnet til det. Foreningens, renovationsfirmaets og Aalborg Kommunes anvisninger skal følges.
    • Farligt affald skal bortskaffes forsvareligt (også den tomme emballage) og må ikke henkastes som dagrenovation eller hældes i kloakken.
    • Det er ikke tilladt at henstille eller henkaste affald på foreningens fællesareal ud over på de områder, der er indrettet til det.
    • Fjerner beboeren ikke affald, herunder byggeaffald, der er blevet anbragt i strid med husordenen, vil affaldet blive bortkørt på beboerens regning.
  2. Afløb
    • Afløb i lejlighederne skal holdes rensede, således at oversvømmelser undgås.
    • Der må ikke kastes affald, f.eks. tændstikker, hygiejnebind, tamponer, kattegrus eller andre ting, i wc-skåle, da det kan tilstoppe afløbsledninger og faldstammer.
  3. Aflåsning
    • Entre-, bag-, og kælderdøre skal altid være aflåste.
    • Beboere der finder døre ulåst, har pligt til at låse døren.
  4. Bygnings- eller installationsmæssige ændringer
    • Der må ikke foretages bygnings- eller installationsmæssige ændringer uden tilladelse fra ejerforeningens bestyrelse.
    • Ligeledes må der ikke foretages ændringer i den enkelte bolighenhed, hvis denne ændring påvirker selve ejendommen eller fælles installationer, uden tilladelse fra ejerforeningens bestyrelse
  5. Cykler, scootere/knallerter, barnevogne, m.m.
    • Cykler, scootere/knallerter, barnevogne, m.m. skal parkeres i de stativer og rum, som foreningen har indrettet til formålet.
    • Foreningens bestyrelse er berettiget til at fjerne cykler, scootere/knallerter, barnevogne, m.m. der henstår ubenyttet. Inden da vil foreningen påsætte en mækering med et passende varsel.
  6. Fællesarealer
    • Fællesarealer (f.eks. gården, kælder og trapper) skal efterlades ryddelige.
    • Ejendommens trapper, reposer og øvrige fællesarealer må ikke anvendes til opmagasinering, herunder af planter, reoler, flasker, cykler, barnevogne, klapvogne, legetøj, sko, støvler, affaldsposer mv.
    • Der må ikke benyttes strøm fra stikkontakter på fællesarealer til private formål i større omfang. Eksempelvis er det acceptabelt at bruge elektriskværktøj, men det er ikke acceptabelt at oplde batterier.
  7. Husdyr
    • Det er tilladt at have en mindre hund eller en kat i lejligheden under forudsætning af, at den ikke er til gene for andre.
    • Det er tilladt at holde akvariefisk, stuefugle og dyr i bur som fx kanin og hamster, når det sker i begrænset omfang.
    • Bestyrelsen kan forlange husdyret fjernet, hvis det er til gene for andre.
  8. Opbevaring
    • Foreningen har ikke opbevaringsfaciliteter og ejendele må derfor ikke opbevares undenfor bolighenheden.
    • Ved forudgående aftale med bestyrrelsen, kan beborere få mulighed for opbevaring af ejendele i kælderen.
  9. Parkering
    • Køretøjer må ikke parkeres på foreningens område.
    • Campingvogne, anhængere og lignende må kun parkeres på foreningens område, hvis bestyrelsen har anvist en plads.
  10. Røg og brandfare
    • Tobaksrygning i opgange og på indendørs fællesarealer er forbudt.
    • Den lokale brandvedtægt skal altid være overholdt.
    • Fyrværkeri må ikke antændes på foreningens område.
  11. Skadedyr
    • Hvis en beboer opdager skadedyr, som fx mus, rotter og kakerlakker, på foreningens område, skal beboeren straks meddele dette til bestyrelsen.
    • Det er ikke tilladt at fodre fugle, katte og andre smådyr på foreningens område.
    • Er en beboer årsag til, at der er skadedyr på foreningens område, kan bestyrelsen lade skade-dyrsbekæmpelsen ske på beboerens regning.
  12. Skader på ejendommen
    • Hvis der sker skader på ejendommen, vil foreningens bestyrelse ved opslag orientere om, hvor beboeren skal henvende sig.
    • En beboer må ikke uden bestyrelsens godkendelse rekvirere håndværkere på foreningens regning. Sker det, kan bestyrelsen afvise at betale regningen medmindre, der er tale om akutte situationer, hvor det ikke er muligt at få fat i bestyrelsen.
    • Der henvises i øvrigt til foreningens vedtægter om vedligeholdelse og forandringer i boligen.
  13. Støj
    • En beboer har pligt til at begrænse lugt- og støjgener i ejendommen mest mulig.
    • Brug af tv, radio, musikanlæg, musikinstrumenter, maskiner mv. skal ske under hensyntagen til naboerne. Om nødvendigt skal vinduerne holdes lukket.
    • Støjende adfærd, høj musik mv. må ikke finde sted mellem kl. 22.00 og kl. 7.00. Dette kan i rimelig omfang fraviges ved fester, hvis beboeren har varslet det inden ved opslag i egen opgang.
    • Vaskemaskiner og tørretumblere må ikke bruges mellem kl. 22.00 og kl. 7.00.
    • Boremaskiner, slibemaskiner og andet støjende værktøj må ikke bruges mellem kl. 20.00 og kl. 8.00. Beboeren skal varsle gulvslibning og vedligeholdelsesarbejder, der medfører gener for naboer, med opslag i opgangen.
    • Professionel musikudøvelse må kun finde sted med accept fra berørte naboer og efter bestyrelsens godkendelse.
    • Støjklager skal respekteres første gang.
  14. Vaskerum
    • Fællesvaskeriet er kun til beborernes benyttelse og må ikke benyttes af tredjepart.
    • Vaske- og tørrerum skal efterlades opryddet og rengjort.

Vask

Ejendommen har en vaskemaskine og tørretumbler placeret i vaskekælderen til fri afbenyttelse af beboerne.

Der kan ikke reserveres vasketid, brug af maskinerne kører efter først til mølle princippet. Beboerne er velkomne til at opbevare vaskemiddel på reol i vaskerummet.

Vaskemaskine

Vaskemaskinen kan maksimalt tage 7 Kg tøj per vask. Manualen til vaskemaskinen med detaljer om de forskellige vaskeprogrammer kan hentes her.

Tørretumbler

Af sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssige årsager er det vigtigt, at tørretumblerens filter renses hver gang efter brug.

Renovation

Affald bortskaffes via de nedgravede affaldsøer. Det er ikke tilladt, at efterlade storskrald eller anden form for affald på matriklen. Ejer/udlejer vil blive opkrævet de udgifter ejerforeningen måtte have i forbindelse med bortskaffelse af efterladt affald.

De fleste typer affald kan bortskaffes via de nedgravede affaldsøer der findes i nærheden af ejendommen. Mere information om affaldssortering kan findes hos på Aalborg Forsyning side om affaldssortering.

Flasker

Flasker kan afleveres til genbrug via affaldsøerne eller i containere på parkeringspladsen ved Netto Vesterbro ca. 200 meter fra ejendommen.

Storskrald

Aalborg Forsyning tilbyder gratis afhentning af storskrald. Find mere information om vilkår og bestilling på Aalborg Forsynings hjemmeside "Bestil afhentning af stort affald".

Farligt affald

Farligt affald skal bortskaffes forsvareligt (også den tomme emballage) og må ikke henkastes som dagrenivation eller hældes i kloakken. Mere information kan findes på Aalborg Forsynings side om farligt affald.

Andet affald

Det er beboernes eget ansvar at bortskaffe alt andet affald, herunder byggeaffald.

Dørtelefon

Ejendommen har en trådløs dørtelefon der forbinder til en mobiltelefon eller tablet med Appen My Intercom Intratone installeret.

Entredøren kan åbnes med en elektronisk nøgleblok, en firecifferet kode, samt nøgle. For at kunne åbne entredøren for andre, skal man have appen My Intercom Intratone installeret på en telefon eller tablet.

Til- og afmelding til dørtelefonen

For at kunne bruge appen skal beboeren tilmeldes systemet. Ejerne kan kontakte ejerforeningen for at til- og afmelde beboere.

My Intercom Intratone App

My Intercom Intratone Appen findes til iOS og Android telefoner og tablets.

Varmeforbrug

Ejerforeningen giver adgang til energiportalen Metrius, så beboere kan følge med i lejlighedens varmeforbrug.

Der er installeret varmefordelingsmålere med fjernaflæsning af typen Optica FHKV Radio 4 i alle lejligheder.

Metrius

Metrius er et online værktøj, der automatisk henter de nyeste forbrugstal fra ejendommen. Når man har et login kan man tilgå Metrius via https://app.metrius.dk/

Med Metrius kan beboerne:

  • Tjekke varmeforbrug både for hele lejligheden og for hvert enkelt rum.
  • Se forbrug fra dag til dag på en graf.
  • Se eget forbrug med forbrug året tidligere.
  • Sætte alarmer, som advarer via e-mail, hvis forbruget overstiger en fastsat værdi.
  • Se egne forbrugsopgørelser fra andre år.
  • Se hvad lejlighedens målere har vist på en vilkårlig dato.
  • Ændre navnene på rummene i deres lejlighed (for eksempel til ”Stue” og ”Køkken”), så det er nemt at overskue forbruget for de enkelte rum.
  • Stille spørgsmål om forbrug, som Palle Mørch besvarer direkte i Metrius.

Adgang til Metrius

Ejere kan bestille adgang til Metrius gennem ejerforeningen.

Varmeopgørelse

Ejerforeningen udsender en gang årligt en varmeopgørelse til ejerne.

Akut skade

Ejendommen er forsikret ved akutte skader gennem Falck. Dette omfatter vandskader, skader ved storm eller stærk blæst, nedfaldne/sammenstyrtede genstande, indbrud, og døroplukning.

I tilfælde af akut skade kan Falck kontaktes på Tlf: 70102030. Lejere skal desuden kontakte udlejeren så hurtigt som muligt. Ejere skal kontakte ejerforeningen snarest muligt.

Ejerforeningens forsikring er kun til at stoppe akutte skader på selve ejendomme og i visse tilfælde i lejlighederne. Ved skader der omfatter de individuelle lejligheder, er det i udgangspunktet ejers/lejers egen forsikring der skal kontaktes. Det er desuden altid ejers/lejers egen forsikring der skal benyttes ved ikke akutte skader i lejlighederne og ved ansøgning om evt. udbetaling af erstatning.

Ejendomsservice

Ejerforeningen tilbyder ikke ejendomsservice til beborerne herunder viceværtservice.

Lejere skal i udgangspunktet kontakte deres udlejer ved mangler og spørgsmål. Mindre mangler og problemer, eksempelvis udskiftning af lyspærer og problemer med vaskemaskinen, kan indberettes per e-mail til

Tilfældig joke